Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 1
men de tretten var sejlet over til Amur for at
hente Levnedsmidler, og de sex havde vi ex
pederet.
Nu var det gjort, og vi stod helt forskræk
kede og kunde ikke komme rigtig til os selv igjen.
Alle saa vi paa hinanden, som om vi vilde
sige: er det Drøm eller Virkelighed? Men plud
selig hørte vi fra det Sted, hvor vi havde ligget
og sovet, en ynkelig Stønnen, og da vi kom
der hen, saa vi, at det var gamle Buran, der
sad og gav sig inde under et Træ. Det var
den forreste Soldat, der havde dræbt ham med
sit Skud, det vil sige, han havde ikke dræbt ham
helt, for det vårede noget endnu, inden han
blev af med Livet. Først da Solen gik ned bag
Træerne, opgav den Gamle sin Aand. Det var
helt sørgeligt at se paa.
Vi gik hen til ham. Han sad med Ryggen
op til Træet, trykkede sin Haand ind mod Bry
stet og havde Taarer i Øjnene. Han vinkede
mig hen til sig. »Hør«, sagde han »sig til de andre
at de skal grave mig en Grav. I kan dog ikke
strax sejle bort, men maa vente, til det bliver
mørkt, for ellers risikerer I at møde de andre
Soldater. Vent derfor, til I har begravet mig.«
»Hvad er det dog, du siger, Fatter Buran ?«
sagde jeg. »Tror du da, at man begraver Folk
levende? Nej, vi tager dig med over til Amur
og bærer dig saa videre. Vorherre være med
dig!«
»Ak nej, lille Ven,« svarede han, »mod sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
