Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Gamle havde Brødre og Søstre hjemme i Rus
land, og maaske endogsaa kjødelige Børn.«
»Det er muligt nok, for skjønt Landstrygeren
aflægger sit Navn, er han dog Kristenfolks Barn
ligesom alle andre. «
»Ak Herregud, I Stakler, I har det ondt!
Ja, det er et sørgeligt Liv, I fører, det er vist!«
»Et Hundeliv! Vi tigger os Føden til, gaar
i andre Folks Laser, og nåar vi dør, bliver vi
ikke lagt i Jorden. Kreperer vi inde i Skoven,
flenser de vilde Dyr i vort Kjød, medens Ravnene
hakker Øjnene ud paa os. Og selv vore stakkels
Ben faar ikke Lov at ligge i Ro; dem slæber
Ulvene til alle Sider. Ja, det er rigtignok et
sørgeligt Liv, det skal I have Ret i!«
Saa stod vi og hang med Hovedet. Og
skjønt vi fortalte saa bedrøveligt som muligt om
os selv til Forvalteren — for vi vidste jo, at jo
mere bedrøveligt vi talte, desto mere vilde vi
faa — indsaa vi jo nok selv, at det var sandt,
hvad vi sagde, og at vi vilde ende, akkurat som
vi beskrev det. _>Se,« tænkte vi, .rn lidt, nåar
vi er gaaet, begynder han at gabe, og saa gjør
han Korsets Tegn og slumrer sødelig ind paa
sit bløde Leje; han har det lunt og godt, faar
den Føde, han trænger til, og behøver ikke at
frygte for noget. Men vi maa ud i den mørke
Skov, liste os frem i den kulsorte Nat og lige
som Troldtrøjet gjemme os for kristne Mennesker
fra Hanegal. «
»Men hør nu, Drenge, « sagde Forvalteren,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
