Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
Det lettede ! Jeg tog min Hue af og buk
kede for den gode Mand, og mine Kammerater
gjorde det samme. Glade var vi ved Fisken
og Brødet, men endnu gladere var vi ved hans
venlige Ord. Hidindtil havde vi listet os frem
og skjult os for alle Mennesker, fordi vi vidste,
at vi kunde vente os Døden fra Mennesket, og
disse her havde oven i Kjøbet Medlidenhed
med os!
Naa, i vor Glæde var vi lige ved selv at
styrte os i Ulykke.
Da Frikommandoet var sejlet bort, kom der
Humør i os. Volodka gav sig endogsaa til at
danse, og strax glemte vi al vor Frygt. Vi gik
ned i en Slugt, der aabner sig ud mod Floden,
Diechmans Slugten kalder de den, fordi en tysk
Skibsbygger ved Navn Diechman bygger sine
Dampskibe der. Vi tændte Ild, satte to Kjed
ler over og bryggede The i den ene og Fiske
suppe i den anden. Det led alt mod Aften,
Mørket lagde sig hen over Floden, og det be
gyndte at øse ned. Men hvad brød vi os om
en Smule Regn, nåar vi sad her om den varme
Ild og dråk The !
Passiaren gik rigtig lystigt, og vi følte os
lige saa trygge som i Kristi Skjød. Vi tænkte
slet ikke paa, at nåar vi kunde se Lysene ovre
i Byen paa den anden Side af Floden, saa kunde
de ogsaa se vore Baal derovre fra. — Se, saa
sorgløse kan vi Mennesker undertiden være :
vi gik kun frem gjennem dybe Slugter og mørke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
