Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VII - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
greben og forvist her hen. Men om det er
sandt, véd jeg ikke.
Samme Nat, inden Dagen gryede, listede
jeg og Darjin os sagte forbi Nikolajevsk. Inde
i Byen laa alle endnu og sov paa deres grønne
Øre, og den eneste, som hilste paa os, var en
Hund, der gøede, mens vi sneg os forbi et af
de yderste Huse. Da Solen begyndte at staa
op, havde vi allerede tilbagelagt et Par Mil
gjennem Skov og Krat, og vi krøb saa paa alle
fire hen ad Landevejen til. Men lige som vi
skulde til at bryde ud af Skoven, hørte vi Lyden
af Bjælder, der nærmede sig. Vi lagde os bag
en Busk og holdt Udkig, og et Øjeblik efter
kom en Vogn med tre Heste lige forbi Næsen
af os. Men inde i Vognen sad Politimesteren
med Kappen om Ørene og sov.
Saa gjorde Darjin og jeg begge Korsets
Tegn og tænkte : Gud være lovet, at han ikke
var i Byen i Gaar! — Sandsynligvis havde han
været ude for at fange os.«
VIII.
Inde i Jurtaen begyndte der at blive lige saa
varmt som i en Bagerovn, og jeg lod derfor
Ilden i Ovnen gaa ud. Isen paa Vinduerne
tog paa at tø, og heraf kunde man slutte, at
Kulden udenfor maatte være bleven mindre, for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
