Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Da jeg havde Forretninger i Landsbyen,
spændte jeg for, og et Øjeblik efter susede jeg
ned ad Gaden i min lille Enspænderslæde. Det
var klart Vejr og forholdsvis varmt, vist nok kun
en halv Snes Graders Kulde; alt i Verden er
nemlig relativt, og det, som man andre Steder
vilde have anset for den værste Vinterkulde,
opfattede vi her som det første Pust af et sig
nærmende Foraar. Røgskyerne, der stod ud af
alle Landsbyens Skorstene, hævede sig ikke
lodret op i Vejret, som de plejer at gjøre, nåar
Kulden er rigtig stræng, men tog Flugten mod
Vest, drevne af Vinden, der førte Varme med
sig fra Oceanet.
Omtrent Halvdelen af Landsbyens Beboere
bestod af forviste Tatarer, og da det var en
muhamedansk Festdag, havde Gaden i Dag et
ualmindelig livligt Ydre. Hvert Øjeblik knir
kede Portene, og ud af Gaardene kom drukne
Ryttere, der sad og dinglede paa Hesten, eller
plumpe Slæder med usikre Kuske. Her oppe
under denne Breddegrad tager Muhameds Til
bedere det ikke synderlig nøje med at over
holde Koranens Forskrifter, og derfor beskrev
saavel Ryttere som Fodgængere de løjerligste
Zigzag’er hen ad Gaden. Undertiden gjorde en
sky Hest et saa pludseligt Spring ud til Siden,
at Slæden væltede, og Dyret jagede saa afsted
indhyllende Kusken, som det slæbte efter sig,
i en stor, hvid Snesky. At man ikke kan holde
sin Hest og bliver smidt ud af sin Slæde, det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
