Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
i Nat,« brummede den Gamle ærgerlig. »Hvor
for har De egentlig saa travlt med at komme
afsted? De kjender jo nok Ordsproget: Hastværk
er Lastværk.«
Han og Kusken stod saa igjen og talte lidt
sammen, temmelig ivrigt forekom det mig, og
idet de gik ud af Døren sagde den Gamle med
sin hæse, rystende Stemme:
»Naa, min Dreng, saa beder du jo nok
Drabsmanden om at skynde sig lidt, for Herren
her er svært utaalmodig efter at komme afsted. «
Da Vognen var kjørt, satte jeg mig hen til
Vinduet, stirrede ud i den mørke Nat og faldt i
dybe Tanker. Alt her forekom mig saa uhygge
ligt, baade de gaadefulde Ord, jeg lige havde
hørt, det dybe Mørke, der herskede udenfor,
og den Gamles sære, mutte Væsen. Mine Nerver
kom efterhaanden i stærkt Oprør, og jeg ønskede,
at jeg var vel borte herfra igjen.
Hvor længe jeg sad saadan, véd jeg ikke,
men der kunde vel være gaaet en Times Tid,
da jeg atter hørte Lyden af Bjælder udenfor.
Jeg tog mig sammen og gik ud.
Himlen begyndte nu at opklares lidt, og
Skyerne gled hastig hen over den, som om de
havde travlt med at komme videre. Regnen
var ophørt, og kun nu og da kom der nogle
store tunge Draaber, men saa uregelmæssigt, at
man næsten skulde tro, at Skyerne havde tabt
dem i Hastværket. Inde i Skoven lød der en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
