Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
halv Mil til den, havde jeg god Tid til at tænke
over min Stilling, og som det undertiden sker,
nåar Sindet er i stærk Bevægelse, stod denne
pludselig for mig med en forbavsende Klarhed.
Idet jeg mindedes Rovmaagernes gridske Fjæs,
den hemmelighedsfulde Kjøbmand, der syntes i
Ledtog med dem, og den Vedholdenhed, hvor
med han og de andre fulgte mig, kom jeg til
den Slutning, at der absolut ventede mig en
eller anden Katastrofe i Hulvejen, men hvilken
Rolle min bistre Kusk skulde spille under denne,
stod ingenlunde klart for mig. Gaaden nærmede
sig jo imidlertid nu sin Løsning. Paa den mørke
Himmel, som allerede farvedes med et svagt,
gulligt Lysskjær, tegnede der sig et Stykke
foran os en skovklædt Bjærgtop, og omtrent
midt paa Skraaningen af denne hævede der sig
en stejl, isoleret Klippespids, som ragede truende
op i Vejret. Det var den saakaldte Djævlefinger.
Vejen gik først langs med en lille brusende Flod
og tråk sig saa op ad Bjærgets Side skærende
sig dybt ind i denne. Men ved Djævlefingeren
fjærnede den sig igjen fra Toppen, og netop
paa dette Punkt aabnede der sig ud i den en
anden Hulvej, som kom oppe fra Skoven. Her
var det, at de sibiriske Landevejsrøvere huserede
om Natten, og Stedet var ogsaa udmærket egnet
til Baghold, da den snævre, stenede Vej ikke
tillod nogen hurtig Kjørsel, og Krattet strakte
sig helt ned til Kanten af den.
Vi nærmede os Djævlefingeren, der ragede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
