Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
vi for lidt siden kom igjennem — vi kan skimte
den endnu, « vedblev han, idet han standsede
Hestene og saa sig tilbage, »har jeg en Gang
gjort det af med et Menneske. «
Det forekom mig, at hans Stemme rystede,
og at hans Øjne havde et dybt bedrøvet Ud
tryk, medens han gjorde denne Bekjendelse.
Jeg vendte mig om og saa bag ved mig
i Østens lyse Skjær den skovklædte Bjærgtop,
op fra hvilken den stejle Klippe hævede sig
som en løftet Finger. Paa Bakken, hvor vi holdt,
blæste den kolde Morgenvind hen over os, og
Hestene, der frøs, stampede af Utaalmodighed,
men Kusken holdt dem tilbage med kraftig
Haand. Pludselig samlede han Tømmerne, rej
ste sig op i Sædet og skreg, og i samme Nu
for Dyrene afsted, som om Fanden var i Hæ
lene paa dem. Jorden forsvandt inde under
Hjulene, og Træer og Buske fløj os i Møde,
løb ud i ét og hvirvledes bort i en utrolig Fart.
Først da vi kjørte op ad den næste Bakke, gik
det lidt langsommere, Hestene blev roligere, og
Kusken gav dem frie Tømmer og talte venligt
til dem.
»Oho, I rare BæsterU sagde han. »Nu
skal I ikke være bange mere. — Ja, se Hesten, «
tilføjede han i en fortrolig Tone, idet han vendte
sig om imod mig, »den er nu kun et stakkels
umælende Dyr, og dog forstaar den hvert Ord,
vi siger. Da vi kom op paa Bakken og be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
