Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
dér ! I Tugthuset er der fuldt op af alle Slags
Mennesker, men de bestiller ikke noget ordent
ligt og tænker kun paa de værste Skarnsstreger.
Til at skjælde og bande er de flinke nok, men
at nogen tænker paa Gud og sin Sjæls Frelse,
hører til de største Sjældenheder. Jeg saa jo
ogsaa snart, at jeg i min Dumhed var gaaet hen
paa urette Sted, og jeg sagde derfor, hvem jeg
var, og bad om at slippe ud igjen. Men de
lod mig blive, hvor jeg var, og gav mig Grov
heder oven i Kjøbet. Til Slutningen blev jeg
saa led og kjed af det hele, at jeg slet ikke
véd, hvad der vilde være bleven af mig, hvis
der ikke var indtruffen et Tilfælde. Og dette
Tilfælde kom mig dyrt nok til at staa, men
maaske det vilde være gaaet mig endnu værre,
hvis det ikke var indtraadt.
En Morgenstund saa jeg, at Fangerne stak
Hovederne sammen og hviskede i Krogene.
»Enarm skal igjen puttes i Tugthuset !« for
talte de, og medens de snakkede derom, mente
nogle, at det var sandt, og andre, at det var
Løgn ; men jeg var fuldstændig ligegyldig ved
det hele og tænkte: »Ja, lad ham komme eller
ej, mig er det lige fedt.« Ud paa Ettermid
dagen vendte nogle af Fangerne tilbage fra
deres Arbejde i Byen, og de bragte Budskab
om, at det var ganske sikkert, at Enarm vilde
komme, for de havde selv set ham paa Lande
vejen under stærk Bevogtning. »Om en halv
Times Tid vil han være her,« sagde de. Alle Fan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
