Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
og sagde: »Tak for din Naade, Vorherre!
Tak for den Bod, du lægger paa mig for mine
Synders Skyld !«
Min Kusk tav og saa ud, som om han i
Erindringen gjennemlevede den Scene, han nys
havde fortalt. Saa rystede han lidt paa Hovedet
og fortsatte atter.
»Jeg var rent bedaaret af ham den Gang,
og jeg forsikrer Dem for, at han ligefrem tog
mit Hjærte fangen. Senere lærte jeg ham nøjere
at kjende og erfor da , at han var en arg
Djævel og led Forfører. Og hvor forstod han
ikke at stille sig hellig an! Endnu den Dag i
Dag, nåar jeg mindes hans fromme Bøn, er jeg
lige ved at tro, at han den Gang var et helt
andet Menneske end det, jeg senere saa ham
som. Og ikke paa mig alene gjorde han Ind
tryk, men alle de andre Fanger stod ogsaa helt
stumme, mens han tog Jernene paa, og sagde
ikke et Ord. Nogle, der allerede var begyndt
at stikke i Grin, blev pludselig alvorlige, og der
var endogsaa dem, som gjorde Korsets Tegn.
Naa, men mig tog han fuldstændig fangen
strax, for jeg gik den Gang og ledte efter den
sande Tro, og jeg havde nu sat mig i Hovedet,
at denne Olding var en hellig Mand af den
Slags, der levede i længst forsvundne Dage.
Men denne Tanke fik ikke en eneste at vide,
thi jeg talte aldrig til nogen af de andre Fanger,
og de heller ikke til mig, og nåar jeg lyttede
til deres Samtaler, fløj Ordene forbi mine Øren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
