Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - III - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
om. Kun saa meget véd jeg, at Flammerne
slog ud ved Daggry, og at der hen ad Aften
kun var nogle rygende Bjælker tilbage. Slyng
lernes djævelske Rede blev til Aske. Fruen
timmerne drog ud i den vide Verden med Tigger
posen, og der gaar de den Dag i Dag, men
Sønnen maatte spasere i Tugthuset. Han ejede
nu ikke noget, han kunde kjøbe sig fri for.« —
»Saa, nu er vi der, Herre !« sagde han, da
vi lidt efter kjørte hen foran Stationsbygningens
Trappe. »Og der har vi Solen! — Kan du se,
hvor venligt den titter ned til os?«
IV.
Der var gaaet omtrent en Maaned. Jeg
havde afgjort mine Forretninger i Kusnezk og
var atter paa Tilbagevejen. Otte Dage i Træk
havde jeg kjørt fra Station til Station, og nu
nærmede jeg mig Bolschoje, hvor jeg vidste, at
min tykke Ven Vasilij Ivanovitsch vilde modtage
mig med aabne Arme.
Da jeg rullede hen foran Huset, stod han
allerede paa Trappen og røg sin Cigar.
»Ja, jeg kan ingen Heste skaffe Dem!« sagde
han, inden jeg endnu havde faaet Tid til at sige
Goddag.
»Aa, lad nu være med at spøge, Vasilij
Ivanovitsch, « svarede jeg og pegede paa et Tre
spand, der holdt inde under et aabent Træskur.
»De narrer mig ikke, nåar jeg har Syn for Sagen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
