Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
skimtede jeg en Skikkelse med blanke Knapper
og Distinktioner.
«Ja, du véd vel, at du skal skynde dig,
min Ven!« sagde Proskurov, idet han stak
Kusken noget i Haanden. »Er vi der om halv
anden Time, faar du en Rubel, men kommer
vi blot et Minut senere, saa «
«
Her satte Kusken Hestene i Bevægelse, og
Proskurov faldt baglængs ned i Sædet uden at
hildende Sætningen.
VI.
Solen var i Færd med at gaa ned bag
Horisonten, da vi nærmede os Hulvejen, som
laa indhyllet i sorte Skygger. Det var køligt
og stille. Højt op over Aftentaagen ragede
Klippen i Fuldmaanens blege Skjær, omgivet til
alle Sider af den mørke Skov, der laa übevæ
gelig som i en fortryllet Slummer. Ikke en
Gren, ikke et Blad rørte sig inde i den. Ud i
den tavse Aften lød Klangen af vore Bjælder
langt ind mellem Træerne og gav Gjenlyd i
Hulvejen.
Et Stykke for ude, til venstre af Vejen,
var der tændt et Baal inde mellem Buskene, og
om dette sad Bønderne og holdt Vagt i mørk
Tavshed. En halv Snes Alen derfra, under
et uldent Dækken, laa den Myrdedes Legeme.
Da Folkene saa’ os, rejste de sig alle og let
tede paa Huen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
