Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Drabsmanden - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
143
»Kaptejn Besrylov!« bemærkede Proskurov
med en ny Haandbevægelse hen imod ham.
Assessoren førte Haanden op til Huen og
smækkede Hælene flot mod hinanden, saa Spo
rerne klirrede.
»Naa, det er brillantU sagde han. »Lad
os da skride til Værket hurtigst muligt, og me
dens det endnu er lyst. Halløj! Retsvidnerne
her hen!«
Bønderne nærmede sig Øvrigheden, og vi
gik saa hen til den Døde, Besrylov forrest.
Han tråk uden at betænke sig Dækkenet hurtigt
til Side.
Vi veg alle tilbage, slaaede af Rædsel.
Den Dræbtes Bryst, der var gjennemflenset i
alle mulige Retninger, frembød et eneste gabende
Saar. Jeg gøs ved Synet af den Dyriskhed,
der her havde gjort sig gjældende, thi det var
øjensynligt, at de fleste af disse Saar, af hvilke
hvert enkelt var dødeligt, maatte være tilføjet
ham, der laa her, efter hans Død. Om det saa
var Hr. Besrylov, syntes han noget betaget;
Dækkenet rystede i hans Haand, hans Kinder
blev blaarøde, og Enderne af hans vixede Skjæg
strakte sig truende ud til Siderne som to Lanse
spidser.
»De ...de . . . Slyngler !« sagde han en
delig med et dybt Suk.
Maaske laa der i dette Suk en Beklagelse
over, at Hr. Besrylov ikke mere kunde vende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
