Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 63
var der ikke en Yngling, som vovede at løfte
sine Øjne mod den fornemme Grevedatter. Naar
vi Børn i det Fjærne fik Øje paa disse tre Ryt
tere, spredte vi os til alle Sider som forskræmte
Fugle og fulgte fra vore Skjulesteder med nys
gjerrige og forskrækkede Blikke det uhyggelige
Slots mørke Ejere.
Tæt uden for Byens vestlige Udkant, paa
en Høj, mellem smulrende Kors og sammen
styrtede Grave, laa der et gammelt Kapel, som
i lange Tider ikke havde været benyttet. I
gamle Dage havde dets Klokker kaldt paa Byens
Befolkning og Omegnens ringere Adel, men nu
tav de, og Uglernes hæse natlige Skrig havde
afløst Malmklokkens høje, klangfulde Toner.
Fra denne Høj kunde man se Øen og dens
mørke Popler, men ikke Slottet, der skjulte sig
bag Træerne i fornem Forbitrelse. Kun nåar
Sydvestvinden kom farende hen over Dammen,
saa Poplerne svajede frem og tilbage, saa man
et flygtigt Glimt af de tomme, sorte Vindues
aabninger, og det var da, som om Borgen ka
stede mørke Blikke paa Kapellet. Nu var de
begge Lig. Slottets Øjne vare fordunklede, og
Kapellets Tag paa sine Steder skredet ned,
men den gamle historiske Kløft, der i sin Tid
skilte den stolte Greveborg fra det beskedne
Gudshus, existerede endnu, efter at de begge
vare afgaaede ved Døden. Det var Ormene,
som krøb omkring i disse Lig og gjemte sig i
Krogene af dem, der vedligeholdt den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
