Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 66
tjent med en vældig Kjæp i Haanden bevarende
en væbnet Neutralitet, men med øjensynlig
Sympathi for det sejrende Parti. Og de stakkels
Udjagne vendte saa Øen Ryggen for bestandig
og forsvandt den ene efter den anden hinsides
Broen i det vaade Tusmørke.
Fra dette Øjeblik foregik der en Foran
dring i mit Syn paa Janusch og det gamle Slot.
Tidligere havde jeg ofte i Frastand frydet mig
over dets gråa Mure, ærværdige Tag og mos
groede Taarn, og nåar de brogede Skikkelser,
der befolkede det, ved Daggry krøb ud, skut
tende sig og gjørende Korsets Tegn, vare de i
mine Øjne omgivne af det samme Skjær af
Hemmelighedsfuldhed som det, der indhyllede
hele Slottet. »De sover der inde om Natten, «
tænkte jeg, »ser Maanen titte ind gjennem de
aabne Vinduer og hører alt, hvad der foregaar
i de gamle Sale.« Med Nysgjerrighed og In
teresse havde jeg ogsaa lyttet til Janusch, hver
Gang han fortalte om den døde Bygnings be
rømmelige Fortid, og et Pust af vemodig Sym
pathi for det Liv, der tidligere havde rørt sig
inden Slottets mørke Mure, kom i saadanne
Øjeblikke viftende ind over mig som en Hilsen
fra gamle Dage.
Men fra hin Aften viste baade Slottet og
dets Barde sig for mig i et helt nyt Lys. Da
Janusch næste Dag mødte mig nede ved Dam
men, kaldte han mig hen til sig og forsikrede
mig med et tilfredst Ansigt, at jeg nu rolig kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
