Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Håar, men han traskede videre tilsyneladende
uden at mærke det. Kun en Gang imellem,
nåar Folk blev for nærgaaende og spærrede
Vejen for ham, saa han forvildet paa dem, som
om han vilde spørge, hvorfor de forfulgte ham,
og hvad han havde gjort dem. Og nævnede
nogen i saadanne Øjeblikke Navnet Anna, blev
han greben af et pludseligt Raseri og gik løs
paa Hoben, der øjeblikkelig spredtes til alle
Sider. Saadanne pludselige Anfald af Vrede
vakte i høj Grad Mængdens Interesse, og det
var heller ikke saa underligt, for nåar Lavrovsky
strøg gjennem Gaderne med sænket Hoved,
søgte den forgjæves at vække ham af hans
Apathi ved at smide Skarn og Stene efter ham.
Naar Lavrovsky var fuld, tyede han gjærne
hen til en eller anden mørk Krog inde under
et Hegn, eller til et lignende mærkværdigt Sted,
hvor han kunde gjøre Regning paa, at man
ikke lagde Mærke til ham. Dér satte han sig
med sænket Hoved og strækkende sine lange Ben
fra sig. Ensomheden i Forening med Brænde
vinen vakte hos ham et Anfald af Aabenhjær
tighed, et Ønske om at udgyde den tunge Sorg,
der trykkede ham, og han begyndte da paa
endeløse Jeremiader over sit stakkels forspildte
Liv. Ved saadanne Lejligheder henvendte han
sig uforbeholdent til sine Omgivelser: til de
gamle, gråa Gærdestave, til Birkene, der hviskede
hen over hans Hoved, og til Allikerne, som med
fruentimmeragtig Nysgjerrlghed hoppede hen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
