Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
.
i
i:
ad hans hængende Skjæg. I denne Stemning
tiggede og bad han ynkeligt alle om at gjøre det
af med sig, idet han motiverede dette Ønske med,
at han dog alligevel vilde komme til at krepere
som en Hund under et eller andet Hegn. Men
nåar dette Modløshedens Stadium var over
staaet, tog Generalen sig pludselig sammen, slog
sig for Brystet og spaserede højtidelig ned ad
Gaden skraalende af fuld Hals:
«Her er jeg! Jeg gaar som Jeremias for at
tale Sandheden til de Ugudelige!*
Alle vidste nu, at man havde et interessant
Skuespil i Vente, og det var derfor heller ikke
saa underligt, at selv de mest solide Borgere,
nåar de saa’ Generalen komme skraalende, for
lod deres daglige Dont og sluttede sig til Hoben,
der fulgte i Hælene paa ham. Sædvanlig be
gav han sig først hen til Kredsretsekretærens
Hus og aabnede foran dette et Slags improvi
seret Retsmøde. Efter at have tildelt to af
Mængden Aktors og Defensors Roller overtog
han selv den Anklagedes, og da han var en
nøje Kjender af den juridiske Procedure og
altid forstod at give sit Skuespil aktuel Inter
esse ved at henpege paa lokale Forhold og
Begivenheder, var det ikke saa underligt, at
Sekretærens Kokkepige efter kort Tids Forløb
kom rendende ud af Huset, stak ham noget i
Haanden og forsvandt igjen unddragende sig
hans Følges Galanterier og Elskværdigheder.
Naar Generalen havde faaet sin Tribut, lo han
Fra Øst og Vest. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
