Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
alt mit Mod, men i det samme hændtes der
noget, som fyldte mig med en saadan Rædsel,
at Blodet stivnede i mine Aarer.
Først hørte jeg kun Larmen af Kalk, som
faldt ned i Koret, og derpaa saa jeg en vældig
Støvsky, og noget uformeligt og pjusket, der
baskende med Vingerne fløj ud af denne og op
gjennem Revnen i Tåget. Det var en Ugle,
som jeg havde drevet ud af dens mørke Krog.
» Skynd dig lidt!« skreg jeg forfærdet til
min Kammerat og greb fat i Remmen.
«Ja, ja, nu kommer jeg strax; der er jo
ingen Ting i Vejen !« sagde han beroligende
og forberedte sig paa at trække mig op til
Dagens Lys.
Men pludselig saa jeg, at hans Ansigt for
drejedes af Rædsel. Han skreg op og for
svandt fra Vinduet. Instinktmæssig vendte jeg
mig om og opdagede da et ejendommeligt Fæ
nomen, der for Resten opfyldte mig mere med
Forbavselse end med Frygt.
Gjenstanden for vor Strid, Hatten eller
Spanden, som, da det kom til Stykket, viste
sig at være en Krukke, løftedes lidt fra Gulvet
og forsvandt saa inde under Alteret, som det
forekom mig, sammen med en lille Haand.
Jeg blev staaende i stum Forbavselse over
dette mærkelige Særsyn.
»Hvorfor gaar han ikke sin Vej igjen ?«
spurgte en spæd Stemme inde under Alteret.
Du kan jo se, at han er bleven bange!*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
