Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
i en Bulk , som om han havde gjemt noget
inden for den.
«Naa, dér er du!« raabte han, saa snart
han opdagede mig. «Ja, hvis Tiburtius havde
truffet dig her, vilde han være bleven vred for
Alvor. Men nu har du allerede set saa meget,
at jeg lige saa gjærne kan vise dig Resten.
Kan du tie?«
«Ja, det kan jeg.*
«Godt, følg da med, saa skal jeg vise dig,
hvor vi bor. «
Han tråk mig ind i et lille Buskads, der
skjulte Kapellets sydlige Mur, og midt inde i
dette, under Grenene af en mægtig Hyld, fik
jeg Øje paa et Hul i Jorden. Valek dukkede
ned i det, og jeg fulgte efter ham. Vi steg
først ned ad nogle Trappetrin, og derpaa tog
han mig ved Haanden og førte mig gjennem
en snæver og fugtig Korridor, som drejede af
til højre og derpaa pludselig udvidede sig til et
stort, underjordisk Rum.
Jeg blev staaende slaaet af det usædvan
lige Syn, der mødte mit Øje. Næsten blændet,
og halvt gjennem en Taage, saa jeg to store
Lysbundter, som strømmede ind fra oven og
tegnede sig som Striber paa det mørke Gulv.
Dette Lys trængte ind gjennem to Vinduer;
det ene af disse var det, jeg nylig havde set,
og det andet var formodentlig anbragt paa en
lignende skjult Maade. Solstraalerne, der faldt
skraat ind paa Glasruderne, spillede i den fug
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
