Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212
snart hun fik Øje paa sin Broder, og da hun i
det samme opdagede mig, kom der et svagt
Glimt i hendes Øjne.
Jeg gav hende mine Æbler, og Valek stak
sin Haand ind under Blusen og tråk en stor
Hvedebolle frem, som han delte mellem Pro
fessoren og hende. Den ulykkelige Lærde tog
ligegyldig imod sin Part og gav sig til at tygge
og gumle uden at afbryde sin Beskæftigelse.
Jeg for mit Vedkommende følte mig højst uhyg
gelig til Mode her nede og krympede mig under
det knugende Blik, som de mørke Stene kastede
paa mig.
»Lad os gaa! Lad os komme bort herfra!*
hviskede jeg til Valek, idet jeg halede i ham.
»Faa hende med, hører du!«
»Kom Marusja, lad os gaa ovenpaa!« sagde
Valek til sin Søster.
Vi gik saa alle tre ud gjennem Korridoren
og stod et Øjeblik efter oppe i den friske Luft.
Men selv her følte jeg mig endnu højst uhyg
gelig til Mode, og det forekom mig ogsaa, at
Valek var mere tavs og sørgmodig end ellers.
»Var det for at kjøbe Bollen, at du blev
nede i Byen?« spurgte jeg ham, da vi havde
lejret os i Græsset.
»Hvad mener du med at kjøbe ?« sagde
Valek leende. «Hvor skulde jeg vel faa Penge
fra?*
»Har du da bedt om den ?«
»Ha, ha! — Jo, det skulde jeg komme vidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
