Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
jeg kunde tale i saa übekvem en Stilling, men
denne Opfordring havde kun til Følge, at Ti
burtius’ Haand klemte mig endnu fastere.
«Responde! Svar!* sagde han igjen i en
truende Tone til Valek, der paa Grund af Si
tuationens Vanskelighed stod med Fingrene i
Munden, formodentlig som Bevis paa, at han
absolut intet havde at sige. Jeg lagde imidlertid
Mærke til, at hans Blik fulgte mig med den
største Deltagelse, medens jeg dinglede frem
og tilbage i Luften som en Perpendikkel.
Tiburtius løftede mig et Stykke op og saa’
mig lige ind i Ansigtet.
»Oho! Det er nok den unge Hr. Dommer,
hvis mine Øjne ikke skuffer mig,« sagde han
haanligt. «Tør jeg være saa fri at spørge, hvad
De vil her?«
«Lad mig gaa! Slip mig, og det strax !«
sagde jeg i en bestemt Tone og gjorde i det
samme en Bevægelse, som om jeg vilde stampe
med Foden, men det havde kun til Følge at
jeg spjættede i Luften.
»Oho!« sagde Tiburtius med en haanlig
Latter. «Saa den naadige Hr. Dommer behager
at blive vred. Naa, men du kjender mig endnu
ikke rigtigt. Ego Tiburtius sum! Om lidt hæn
ger jeg dig op over Ilden og steger dig som
en Gris.«
Jeg begyndte at tro, at dette virkelig vilde
blive min Skæbne, og Valeks fortvivlede An
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
