Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
«Jeg er aldeles ikke Dommer!* svarede jeg
dybt fornærmet.
»Ja, ja, er du ikke Dommer, saa bliver du
det nok. Ser du, min Ven, her sidder jeg —
Tiburtius, og der staar han — Valek. Jeg er
en Tigger, og det er han ogsaa. Og for at
tale lige ud af Posen — jeg stjæler, og han
vil med Tiden komme til at drive den samme
Profession. Naa, og ligesom din Fader dømmer
mig, vil du ogsaa engang komme til at dømme
Valek. Ja, saadan er Verdens Gang.«
»Jeg vil ikke dømme Valek, « indvendte
jeg med en mørk Mine. »Det er ikke sandt!*
»Nej, det vil han ikke,* tog Marusja mig i
Forsvar i en Tone, der vidnede om, at hun var
fuldstændig overbevist om, at jeg ikke fortjente
en saa skrækkelig Mistanke. Den lille Pige
trykkede sig tillidsfuldt op til Uhyret, og han
glattede hendes lange Håar med sin store, plumpe
Næve.
»Naa ja, det skal du nu ikke sige saa be
stemt,* sagde han tankefuldt, henvendende sig
til mig ganske i samme Tone som til en Voxen.
«Fra gammel Tid har det nemlig altid været
Skik, at enhver vælger sit eget, suum quique,
og hvem véd, maaske det derfor kan være godt,
at din Vej har krydset vor. Det er nemlig ret
heldigt, amice, at have et Hjærte i Livet og
ikke en kold Istap. Forstaar du det?«
Jeg forstod ham ikke, men lagde kun Mærke
til, at Tiburtius’ Øjne saa’ opmærksomt ind i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
