Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I slet Selskab - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
.
der over hans Skikkelse, at jeg ikke kunde ud
holde at se paa ham, men de andre havde
for længst vænnet sig til Staklens Besynderlig
heder. Et Par Gange saa jeg ham blive slæbt
her ned i døddrukken Tilstand. Det var et
bedrøveligt Syn. Hans Hoved dinglede fra den
ene Side til den anden, Taarerne flød ned ad
hans Kinder, og Benene slæbte kraftesløst efter
ham og daskede hen ad Stenfliserne. Marusja
og jeg plejede gjærne at følge denne Scene fra
en fjæra Krog med ængstelige Blikke, men
Valek var i travi Bevægelse mellem de Voxne
og tog et Tag med i den hjælpeløse Lavrovsky,
nåar det gjordes fornødent.
Tiburtius herskede her nede med uindskræn
ket Myndighed. Han havde opdaget dette Til
flugtssted, han ordnede og styrede alt, og alle
lystrede hans Befalinger uden mindste Indven
ding. Sandsynligvis var dette ogsaa Grunden
til, at ikke en eneste af Bandens Medlemmer
nogen Sinde forargede mig i Ord eller Gjerning.
Nu, da Livet har beriget mig med Erfaring og
gjort mig klogere, er jeg naturligvis ikke i Tvivl
om, at der blandt disse Mennesker gik alle
mulige Laster i Svang, men nåar deres Skik
kelser dukke op for min Erindring indhyllede i
Fortidens Taage, ser jeg kun det tragiske i
deres Existens, og den dybe Kummer og Elen
dighed, der prægede deres Liv.
Efteraaret traadte mere og mere ind i sine
Rettigheder, Himlen tilhylledes af store, gråa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
