Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
stille op med mig, men saa var det, at Skov
løberen Roman tilbød at tåge mig hjem med i
sin Hytte. »Giv mig ham kun,« sagde han,
»det kan være godt for os begge, thi saa faar
jeg Selskab, og han Brødet.* Naa, de andre
lod ham saa tåge mig, og fra den Stund har
jeg opholdt mig i Skoven.
Paa den Maade kom jeg altsaa til at bo
hos Roman, og han gav mig ogsaa Føden, som
han havde lovet. Min Plejefader saa’ ud som en
rigtig Bussemand : han var høj af Væxt og havde
kulsort Håar og Skjæg og et mørkt, skummelt,
Blik. Hele sit Liv havde han tilbragt i Skoven
ganske ene, og de sagde ogsaa om ham, at Bjør
nen var hans kjødelige Broder og Ulven hans
Søskendebarn. Han kjendte alle Dyrene, og
dem var han ikke bange for, men Menneskene und
gik han og tråk Øjnene til sig, nåar han mødte
dem. Naa, men nåar alt kommer til alt, var han
alligevel en god Mand, og Føden, jeg fik hos
ham, var baade kraftig og rigelig. Grød fik vi
daglig — rigtig Boghvedegrød med en stor
Klat Smør i Midten — og skød han en And,
ja, saa vankede der Andesteg. Nej, hvad der
er sandt, det skal siges: Føden var god og til
strækkelig i alle Maader.
Saa boede vi to altsaa sammen, og nåar
Roman gik ud i Skoven, lukkede han mig inde
i Hytten, for at de vilde Dyr ikke skulde komme
og æde mig. I hele to Aar var jeg hans eneste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
