Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Bogdan. Denne Bogdan var Herrens ældste
og trofasteste Tjener. De sagde, at da han
mistede sin Fader og sin Moder, bad han den
gamle Herre — Faderen til denne — om Forlov
til at gifte sig. Men han nægtede ham det og
satte ham til at passe og vogte sin Søn. »Han
skal være baade din Fader, din Moder og din
Kone,« sagde han. Naa, saa førte Bogdan den
unge Herre ud i Mark og i Skov og lærte ham
at tumle sin Hest og at bruge Bøssen, og senere,
da hans Lærling voxede til og selv kom til at
styre Godset, fulgte han efter ham alle Vegne
akkurat ligesom en Hund. Ak ja, det kan ikke
skjules, at der var mange, som den Gang for
bandede Bogdan, fordi han udførte sin Herres
Vilje saa nøje, og hvis Naadigherren havde budt
ham at rive sin kjødelige Fader i Smaastumper
og Stykker, ja, saa havde han ogsaa gjort det
uden at betænke sig et Sekund.
Naa, men jeg gik ogsaa med ind, for jeg
var naturligvis nysgjerrig som alle Børn, og jeg
fulgte saa lige i Hælene paa Herren.
Da han kom midt ind i Stuen, standsede
han, snoede sit Overskjæg og 10, men Roman
stod og krammede sin Hue, og Opanas støt
tede sig til Væggen med et mørkt Ansigt.
Han vaklede frem og tilbage, den Stakkel, lige
som den unge Eg, nåar Stormen rusker i den.
Alle tre saa de hen paa Oksana, der stod med
sænket Blik og rød som Valmuen, der titter
ud gjennem Kornet. Ak, hun mærkede nok,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
