Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hvad Skoven fortalte - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
havde faaet betænkt sig lidt, sagde han ganske
roligt til ham:
»Ja vist, ja vist, Opanas! Vel er du en
klog Knægt, men du véd nok ikke, at man
nødig skal stikke sin Næse ind gjennem Døren,
for saa risikerer man, at den bliver smækket til. «
Se det var nu en lille Gaade, han gav ham
at gætte, og Opanas forstod ogsaa strax, hvor
han vilde hen, og svarede ham med en Vise.
Ak ja, blot Herren havde forstaaet den, saa
havde hans Frue ikke senere udgydt saa mange
bitre Taarer over ham!
»Tak for Belæringen, Herre, « sagde Opanas
»men nu skal jeg synge en Vise for dig, hvis
du da vil høre den.«
»Og saa slog han med Fingrene hen over
Pandoraens Strænge, løftede Hovedet og saa’
op mod Himlen. Højt oppe i Luften svævede
en Ørn med udbredte Vinger, sorte Uvejrsskyer
gled hastigt hen mod Horisonten, og gjennem
Fyrretræerne lød Vindens hule Røst.
Og atter slog han i Strængene.
Ej min Dreng, dig er det ikke timedes at
høre, hvordan Opanas Schvitky spillede, men
saare kjønt var det, thi Pandoraen taler et her
ligt Sprog, nåar man ret forstaaes at lege med
dens Strænge. Og lod han Haanden løbe hen
over den , saa sagde den ham alt : Skovens
Stønnen, nåar Uvejret raser over den, Stormens
vilde Hylen hen over den øde Steppe, og Vin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
