- Project Runeberg -  Fra Rusland. Skildringer og Stemninger /
5

(1882) [MARC] Author: Thor Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Moskau, December 1879

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kammerjunkere træde ind; hver af dem bærer i
Haanden en lille hvid med Ordensbaand omvunden
Stav, der for oven sluttes af en gylden trehovedet
Ørn. Med høj Røst melde de: »Hans Majestæt
Kejseren!« Skaren rykker sig hurtig sammen,
saa der bliver et bredt frit Rum tilbage i Midten,
de høje Fløjdøre aabne sig, og frem gjennem
Katharinasalen træder Czaren langsomt og stadig
til begge Sider forbindtlig hilsende de forsamlede
Damer, der neje helt ned til Gulvet. Han er i
Gardegeneralsuniform med Chacoten under Armen
og St. Andreasordenens lyseblaa Baand over
Skulderen; paa flere Skridts Afstand følger ham en
glimrende Skare af Kammerherrer i røde med
prægtigt Guldbroderi næsten helt oversaaede
Uniformer. Kejserens Ansigt er lidt blegt og bærer
Præg af Træthed; og dog mente de fleste, at
han var kommen til at se livligere og raskere ud,
siden han sidst var i Moskau, og at Opholdet
paa Krim havde gjort ham godt. Og under
levende Hurraraab, der bleve endnu mange Gange
stærkere og varmere ved Tanken om, hvad Ulykke
vi alle have undgaaet, træder Czaren, den milde
sagtmodige Kejser Alexander, ind i Georgssalen.
Alle Hoveder bøje sig dybt. Moskaus øverste
Civilembedsmand, den første Borgmester, byder
Herskeren velkommen, idet han efter gammel
Skik overrækker ham Brød og Salt paa en
kunstig udskaaren lille Bakke af hvidt Træ. Kejseren

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frarusland/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free