Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
en Snes af de nærmestsiddende Damer trænge
sig frem for at kysse hans Hænder, skjønt man
vanskelig forstaar, hvor nogen kan have Energi
nok tilbage til en saadan forgudende
Demonstration efter at have siddet i halvfjerde Time og
hort paa en Koncert, bestaaende af sytten Numre
udelukkende Klavermusik, tilmed i en saa
fortumlende Hede og Kvalme, at man trods al
Tilbøjelighed for Musik ønsker sig langt borte, om
man blot kunde slippe ud; men Trængselen er
skrækkelig. »Ne me marchez pas sur les pieds!«
siger en vred Stemme. — »Mille fois pardon,
madame, mais oü voulez vous, que je marche?«
Bogstavelig talt: hver Fodsbred Plads er optaget,
og efter Koncertens Slutning maa man tilmed
vente en halv Time i Gjennemtræk og Tummel
paa at faa sit Overtøj; dog Publikum underkaster
sig alt, blot for at høre Rubinstein spille. Han
anses for som Virtuos at overgaa endog sin Broder
Komponisten Anton Rubinstein i Petersborg og
feteres næsten ligesaa meget som denne. En
Gang have vi set ham i et Privathus. I
selskabelig Henseende gjør han et smukt, næsten
beskedent Indtryk; ved Bordet taler han kun lidet,
men særdeles venligt og med dæmpet Stemme,
bojende sig ned over sin Tallerken; man skulde
ikke tro, at det var den samme Mand, der tidt
og ofte ved Musikprøverne og i et svagt Øjeblik
ogsaa ved selve Koncerten kan raabe saaledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
