- Project Runeberg -  Fra Rusland. Skildringer og Stemninger /
77

(1882) [MARC] Author: Thor Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Udflugt til St. Petersborg i Julen 1880

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

77

ogsaa selv Godnat. Han rejser sig over Ende i
sin Køje, tager et lille Helgenbillede frem og
kysser det andægtig liere Gange. Saa skriver
han med en rask Haandbevægelse et vældigt
Kors over sig og lader sig derpaa dumpe tilbage
paa sin Pude Snart falder han blidelig i Søvn;
den ene Fod, i en hvid, blaastribet Sok, stikker
frem over Kanten af Køjen. Og der bliver stille
i Waggonen. Kun Ruderne klirre ved Vognens
Bevægelse, og en Kaarde, der hænger paa en af
Knagerne, rasler nu og da ind mod Væggen.
Lyset er dæmpet; et Slør af blaat Flor er trukket
for den store Lampe under Loftet.

Næste Dag op ad Formiddagen indtræffer
Toget i Petersborg. Den, der kommer fra Moskau,
har Indtrykket af pludselig at være bleven
forflyttet dybt ind i Vesteuropa. Ganske vist er
Czarernes gamle Residens i Hjærtet af det
egen-lige Rusland ulige interessantere for Udlændingen
og har et ganske anderledes stærkt Særpræg end
Peter den Stores moderne, pragtfulde Stad, men
man kan ogsaa se sig mæt paa det hvide,
guldkronede Kreml og paa de underlige, gammeldags
Kirker, som ved förste Betragtning gjøre et saa
ejendommeligt Indtryk. Med Undtagelse af et
Par enkelte nye Kvarterer, ere Bygningerne i
Moskau for største Delen smaa, opførte af Træ og
omgivne med Haver som Husene i en Landsby,
Gaderne dertil snævre, uregelrette og daarlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frarusland/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free