Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Udflugt til St. Petersborg i Julen 1880
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
ikke faa Ende: »Skriv strax, naar I komme til
Moskau, lige paa Stationen et Par Linjer om,
hvorledes I ere komne hjem.« Og paa begge
Sider løbe Øjnene over. I Begyndelsen sidde
begge de unge Mennesker tavse og se nedslagne
ud, men lidt efter lidt kommer Humøret tilbage;
de begynde at hviske til hinanden. Den ene af
dem skriver med Fingeren i Duggen paa den
indvendige Rude af Waggonen et smukt lille
Navn: Katja, og sætter skjælmske Øjne op til
Kammeraten. Saa begynder han ogsaa at skrive:
Olja, Nadinka, Natåscha. Det er nok blide
Erindringer fra Petersborg. Og hvilken Mængde
Navne; der bliver snart ikke Plads til flere paa
Ruden. Lyksalige, livsglade, rødkindede
Ungersvende. Hvem der havde det saa varmt om
Hjærtet, som de! Skulde det være den sidste
tilbageblevne Stræng paa en Mandolin, som nu
er lagt til Side, der hele Tiden bringer til at
lyde for ens egne Ører en nylig hørt ganske
stemningsfuld Melodi af en russisk Romance?
Sangen er ejendommelig, halv glad, halv vemodig
med et lille Anstrøg af forfløjen Sentimentalitet,
som ikke misklæder den. Men Kunst, Musik i
højere Forstand er det ikke, hvor indsmigrende
den end forfølger en og kjæler fer Øret. Skulde
Kritiken mon lade sig bestikke af, at det er en
god og venlig lille Mund, som smukt har sunget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
