Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Omegnen af Moskau. Juni 1881
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
mellem sig ligger en lidt højere, kullet Banke,
paa hvis Top der underlig nok har dannet sig
en lille cirkelrund Sø med klart Vand, der efter
Sigende ikke tørres ud selv i den varmeste
Sommertid. Rusland er langtfra alle Vegne saa
fladt og ensformigt, som man almindelig tror.
Bag ved Banken staar Solen lavt, og foran langt
borte ude i Horizonten skinner og funkler en lille,
gylden Prik som en blank Knap. Det er den
store Kuppel paa Frelserens Kirke inde i Moskwa.
Mandfolkene slæbe Kvas og tørt Græs sammen og
tænde et Baal oppe paa Toppen af Højen; rundt
om Ilden tage Damerne Plads, rødkindede og
forpustede af at have lobet omkap op ad Bakke.
Samtalen gaar fornøjeligt. Gladest af alle er en
spinkel, blaaøjet Frue, der, skjønt hun maa være
godt oppe i de tredive, er livlig og letfodet som
en syttenaars Pige. Med en meget tækkelig
Altstemme synger hun den ene Vise efter den anden
paa to Sprog. Efterlignende en russisk
Bondepige sætter hun begge Hænderne i Siden, kaster
Nakken lidt tilbage og danser med smaa Trin,
mens hun synger:
Ej, Iwan, Iwanuschka,
du min taabelige Kjærest,
kys mig ikke midt blandt Folk,
kys, hvor Folk er færrest!
Du skal ikke raabe højt,
du skal fløjte som en I.ærke,
saa jeg smukke Pige kun
kan din Fløjten mærke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
