Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Digte af Alexis Tolstoy - I - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
Digte af Alexis Tolstdy.
I.
Se, som Skygger hen ad Himlen trække
Store Flokke Foraarsfugle hjem.
Sneen svandt, og lune Taager dække
Jorden tyndt med vag og hvidlig Em.
I det Fri en lille Klokke kalder
Andre spæde Blomster op af Muld.
Sagte ned om Birkelunden falder
Let som Dunst et Slør af Grønt og Guld.
Fryd, Veninde, dine milde Blikke
Ved den lyse, halvt udsprungne Skov,
Gaar end snart Du hen, hvor Du har ikke
Noget jordisk Foraar mer behov. —
II.
En Rand af diset Hede mod Aftenhimlen bæver,
Det damper over Søen af Taage myg og lind,
Og frem af bløde Skygger i bløde Linjer svæver
Dit milde Billed for mig i det milde Maaneskin.
Din friske Mund jeg kjender og dine fine Hænder
Og Flætningen, som klapper Dig kjælende paa
Kind,
Men blinkende med Guldstøv en ukjendt Flamme
brænder
I dine milde Øjne i det milde Maaneskin.
I o*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
