Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gaaet bort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
159
Lysthus med to Stole og en lille rod
Hængelampe, brændende for Billedet af en Helgen paa
en hvid Hest. Der holder hun ham fangen. Men
Gjenstanden for hendes Hyldest og Beundring,
den store Musiker, som den Dag ikke er i rigtig
godt Humør, sidder imidlertid rolig paa samme
Plads som før, beskjæftiget med at drikke sin
Kaffe, og tager saa hjem i Fred.
Fejret ved alle Sammenkomster, omringet af
Mændene og misundt af mange svagere skinnende
Stjærner havde hun, som det siges, bestandig
Tanke for andre, endog dér, hvor hun selv kun
var Gjæst ligesom de. Til unge Piger, som ikke
rigtig gjorde Lykke, forstod hun stilfærdig at
finde Kavallerer, og, naar hun syntes, at de
trængte dertil, kunde hun under et eller andet
Paaskud ganske i Forbigaaende og med et lille
Kys fæste dem en straalende Kotillonssløjfe paa
Skulderen. Ganske ene for sig selv inde i et
andet Værelse sidder en graahaaret engelsk
Mi-stress, der som dame de garde har fulgt et Par
Frøkener i Selskab. Hun kan ikke sige et Ord
paa noget som helst andet Sprog end sit
Moders-maal; Ingen ser til den Side, hvor hun er; hun
sidder resigneret og strikker. Fra Tid til anden
faar hun dog Besøg og stadig af en og samme
unge Pige. En Skare utaalmodige Prætendenter
komme den ene efter den anden bukkende,
bedende og protesterende. — Nu kommer jeg strax,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
