Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
rygende som en Fabrikskorsten, og uden for Haven
midt paa Vejen venter en gammel Kone i
mørke-blaat Skjørt med bred, rød Kant og et spraglet
Tørklæde over Hovedet. Iiun tager sin Gjæst
fat om Haandleddet, kysser paa Ærmet over
Albuen og siger:
»Det var godt, at Du kom, bärin (Herre)!
Jeg begyndte næsten at tro, at Du ikke havde
faaet Lov til at rejse fra Moskwa igjen. Men
saa saae jeg, at Du kom kjørende oppe ved
Møllen, golubtjik (min Due), og jeg skyndte mig
med at gjøre Ild paa Samovaren, for at Du strax
kunde faa noget at drikke.«
Det er Matrena, Sognefogdens Hustru. Der
er fint hos hende. Inde i Stadsestuen, som hun
har afstaaet til sin fremmede logerende, er det
ene Bord, alle tre Stole, Bænkene langs med
Væggen og Væggen selv, alt tilhobe, gjort af
høvlet, umalet Fyrretræ og altsammen skuret og
blankt som et Kjøkkenbord. Luften i Kammeret
er ren, naar undtages en svag Os af Hampeolie
fra Lamperne, som brænde foran de talrige, i
Sølv indfattede Helgenbilleder. Det er rige Folk,
og de kunne sagtens være rige. Manden drikker
aldrig, hvad der i Rusland er en stor Sjældenhed,
og Konens Ordenssans er saa stor, at det bliver
for meget af det gode. Det eneste, hendes
Skurevisk og Støvekost ikke kommer i Lag med,
er Skrivebordet, men ellers respekterer hun intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
