- Project Runeberg -  Fra Rusland. Skildringer og Stemninger /
189

(1882) [MARC] Author: Thor Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



189

med sit Strikketøj henne ved Døren fortæller hun
om hende: Den Gang vor Moder døde, begyndte
Anna at blive meget stille. Hun gik aldrig mere
ud om Aftenen til Dans paa Gaden med de andre
Piger, og hun fastede ogsaa om Mandagen. Til
sidst fik hun i Sinde at gaa Pilgrimsgang
omkring til Klostre og andre hellige Steder, og hun
bad Jegör om Forlov dertil; hun havde ingen
anden nærmere end ham, for hun blev aldrig
gift; hendes kjæreste var gaaet fra hende. Jegör
sagde: »Gaa!« og saa gik hun, den Due;
Vorherre maa vide det Sted, hvor hun ikke gik hen.
Hun var baade hos den hellige Sophia i
Novgorod og Gudsmoder i Wladimir, og langt, langt
op mod Nord til Solovetskijklostret gik hun paa
sin Fod. To Aar var hun hjemme fra, og da
jeg til sidst saae hende igjen, var det knap nok,
at hun vilde blive en Maaneds Tid hos mig og
hvile ud. Hun havde ingen Ro paa sig. Den
Gang var ogsaa vor Plejesøster Vasihssa bleven
Enke. Hun bor nu ovre i Bronnitzy paa den
anden Side af Floden, og hende ser jeg da et
Par Gange om Aaret. Gud give hende Sundhed
og mange glade Dage. De bestemte sig til at
gaa sammen til Kiew til Martyrinden Barbara og
til alle Helgengravene i Huleklostret. Fra Moskwa
fulgtes de ad med mange andre Pilgrimme. Somme
Tider kjøbte de Mad, somme Tider bad de ogsaa
om Mad og Husly for Kristi Skyld. Inden man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frarusland/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free