Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
suser derude, det spiller i Dur; det er den store
Agnetevisemelodi, den ældste, den af alle kjendte,
den oprindelige, i Dur, alvorlig, næsten pompes,
skjønt noget for dæmpet ved Afstanden. Himlen
begynder at farves blegere, og Vinden lægger
sig, men det klinger bestandig der ude"fra, kun
er Temaet gaaet over i Moll og lyder svagere.
Hører man rigtig til, synes det endogsaa, at
Motivet er blevet et andet, det lyder heller ikke
mere som Bølgeslag, men snarere som Susen af
langt Græs; maaske er det virkelig Græsset, der
suser. Nu bliver det stærkere igjen og Melodien
mere kjendelig; det er ikke længere Fantasi, det
er virkelig Sang, men en Sang af udpræget
slavisk Oprindelse. Det er en russisk Bonde, der
synger. Langsomt tværs over Marken gjennem
det høje Græs kjører han sin Vogn og synger i
Skumringen:
Ak, ved Aftentid faldt den sidste Sne,
Der var næste Dag ingen Vei at se.
Mærkelig nok; trods den bløde Græsbund
rumler Vognen; oppe paa den staar en lang, tom
Trækasse, maaske en Kuffert, han har været inde
i Byen at bestille, men det er for mørkt til rigtig
at se, hvad han kjører med. Linerne har han
kastet hen over Halsen paa Hesten og gaar selv,
som om det hele ikke kom ham ved, et Stykke
bag efter Vognen barhovedet og synger.
Underlig vild, men ejendommelig smuk er den lang-
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
