Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I det Fri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
Remmer og Tøj kan holde ud over Marken.
Enhver Hest kan strække ud, naar man raaber til
den eller pisker paa den. Hold den ikke op i
Tøjlerne, det er ingen Nytte til, hvorfor skulde
den snuble? Bunden er jævn. Men falder den
ogsaa og slaar det ene Forben itu eller dem
begge to, bliver der sagtens Udvej til en anden
Hest, oven i Kjøbet til en meget bedre, og at
Du selv skulde brække Halsen, er der ikke megen
Sandsynlighed for. I ethvert Tilfælde: en Gang
skal man dø, og to Gange dør man alligevel
ikke. Hug saa Hælene i og stræk ud, lad staa
til, i den kjølige Natteluft ud over Marken. —
Det er henimod Midnat. Længst tilbage i
Kimingen ligger som en kulsort Linje de
gaadefulde Skove, og højt oppe paa Himlen staar
Maanen, lille og i begyndende Aftagen,
overskyllende den øde, vide Mark med et grelt, gult Lys,
der noget spiller over i det grønlige og lægger
sig som en stivnende Glasur hen over Landskabet.
Ikke et Straa bevæger sig under den forstenende
Glans. Alt er bundet eller bedøvet undtagen
Floden; den rører sig og skvulper, men ikke med
Bækkens tonefulde Rislen, den rene, velgjørende
Musik, der vil bringe noget godt til at huskes
og noget ondt til at glemmes, taalmodigt
rindende med Lyd af et Hjærte, som banker nær
ved en andens Øre uden at fordre Elskov og
Gjengjæld, men glemmer sig selv for at bringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
