- Project Runeberg -  Fra Rusland. Skildringer og Stemninger /
215

(1882) [MARC] Author: Thor Lange - Tema: Russia
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nord for Volga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215

slanke Fyrretræer. Et af dem helder for over,
et andet til Siden; i tynde, skraa Linjer tegne
de sig op mod den bleggraa Himmel. Egnen
begynder at blive sumpet, og Luften er hen paa
Eftermiddagen meget klam; hist og her staar
der Vand over Jorden. Det er oversvømmet Eng,
Begyndelsen til Kubinsøen, men den egentlige Sø
kan ikke rigtig ses endnu; den ligger længere
ude bag det brede Bælte af høje Rør, mellem
hvilke Taagerne begynde at løfte sig. Det
gjælder om, inden det bliver alt for sent ud paa
Natten, at komme over til den modsatte Bred for
at faa Herberg i Kämenny-Klosteret, indtil Rejsen
næste Dag gaar videre mod Nordvest op ad den
lange, smalle Sø til Kubinflodens Munding. En
Bonde fra Landsbyen ved Søens sydlige Bred
gjør Tjeneste som Færgemand; han stager sin
fladbundede Baad frem gjennem Lavvandet paa
de overflydte Enge. Somme Steder stikker
Toppen af en Pilebusk op; Baaden borer sig ind
mellem Rorene; de bøje sig for over, tvinges
ned til Overfladen og skure hen under Bunden
af Prammen: lidt efter rejse de sig langsomt op
igjen bag ved den. Gjennem et Skaar i Sivene
kan man se ud over den aabne Sø. Solen gaar
ned i svage Farver; dybest i Kimmingen ligger
et Strøg af orangerødt og safrangult, og vidt ud
lyser Vandet med Sølv- og Staalglans,
afskyggende sig, hvor Bevægelsen kommer over det,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:05:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frarusland/0225.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free