Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bessarabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222
sig selv i Forsvarstilstand; »disse Fyre kunde
muligvis have Lyst til at beholde vore Heste til
Erindring om os.« Timoschko raader til at sætte
forbi dem i fuldt Firspring, og det vilde være et
godt Raad, hvis det ikke kunde hænde, at der
et Sted i Nærheden var spændt et Reb tværs
over Vejen. Det sikreste er at rykke dem ind
paa Livet i Skridtgang. Staklerne gjøre Plads og
hilse ydmygt, rørende med den ene Haand ved
Jorden; de andre længere henne blive borte inde
i Tykningen. Størst Skade anrette Zigeunerne
ved deres Nattelejre, som i den tørre Tid ofte
give Anledning til betydelige Skovbrande. Vejen
vider sig efterhaanden ud, og Krattet bliver lysere;
det er Bøg, smukke Træer, skjønt ikke saa slanke
og frodige som i Bøgens Fædreland. Og Skoven
slutter. Tværs over en Stubmark mellem store
Traver høstet Hvede skydes der en Gjenvej
hjemad. Stjærnerne skinne svagere; det begynder
at blæse. Bag ved til højre ligger Skoven; lavt
hen over Jorden damper Taagen i Udkanten
mellem Træerne. Der inde fra lyder der en
Stemme, et Hyl, først et, saa et til, saa atter et,
en Mellemting mellem en Hunds Tuden og et
Barns Græden. Den ene Hest bliver et Øjeblik
noget urolig og begynder at danse; de to andre
synes slet ikke at tage Hensyn dertil, skjønt der
fra Tid til anden skingrer et langtrukkent PIvin,
der uvilkaarlig bringer en til at tænke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
