Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bessarabien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Dagen efter at have taget Afsked med den
gjæstfri Veteran. Men fra Svenskekongens
Ophold i Varnitza er der nu kun faa Spor tilbage.
Stedets Præst kan ingen Oplysninger give; han
synes endog at være forbavset over, at nogen kan
interessere sig for, hvad der er forefaldet for over
halvandet hundrede Aar siden. Ved Hjælp af et
Par Bønder finde vi til sidst en Plads i den
sydlige Ende af Landsbyen, hvor Spor af en
Byg-ningstomt og nogle smaa halvt ukjendelige
Skanseanlæg synes at betegne Stedet for Karl XII’s Lejr.
Der, den 12te Februar 1713, kæmpede den husvilde
Konge og hans fem hundrede trofaste Svenske med
hensynsløs Dødsforagt sin fabelagtige Kamp mod
tredive Tusind Janitscharer og Tartarer, som skulde
jage »Jærnhovedet« ud over Tyrkiets Grænser og
befri Sultanen for en rigtignok meget umedgjørlig
Gjæst, som satte hans Taalmodighed stærkt paa
Prøve. Svenskekongens Hus i Varnitza er nu helt
forsvundet, men hvorledes det maa have set ud,
kunne vi omtrentlig forestille os. Den samme
Tufsten, hvoraf Kongshuset var opført, og i hvis
bløde, eftergivende Masse de tyrkiske
Kanonkugler bleve siddende uden at sønderbryde Murene,
anvendes endnu bestandig i Bessarabien som
Bygningsmateriale af Landadelen og de mere
vel-staaende Bønder. Deres Huse bestaa i Reglen af
to eller tre rummelige, men låve Sale med
Bjælkeloft og flere ganske smaa Aflukker, som kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
