Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jaschka, som bankede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«I hører jo selv, hvad jeg taler».
«Ja vist hører vi det; men her maa alt nøiagtig
opskrives — om du er russer eller tschuvasker,
mordviner eller hvad. Du forstaar?»
«Hvad skal jeg forstaa? Jeg ved intet», sagde
fangen i en kort bestemt tone.
Skriveren saa, at han ikke kunde komme nogen vei
med den opsætsige nyankomne. «Nu maa man igjen
indstille undersøgelsen», tænkte han ærgerlig, «lutter
overflødigt arbeide». Inspektøren syntes at dele hans
anskuelse. Med et par kraftige eder, som ikke varslede
godt for fremtiden, lod han borgeren fra Kamyschin
træde af.
Da jeg forlod kontoret, var forhøret endnu ikke slut.
I forværelset trængte arrestanterne sig omkring den
modige borger, som, omendskjønt han var øieblikkets
helt, dog saa derpaa med sin vanlige ligegyldighed.
«Du er dog en merkværdig fyr!» sagde en
rødhaaret, pukkelrygget filosof til ham. «Ei, ei, du er en
raring! Naar du nu f. eks. siger : Nei! hvad betyder
da det?»
«Nitschevo!» svarede borgeren fra Kamyschin kort
og fyndig.
Nitschevo! Hvad bankningen var for Jaschka, det
var dette Nitschevo for denne særling. Dømt, forvist,
overgivet til en sibirisk fængselsdespots luner, taaler han
dog alt i sit Nitschevos navn, hvilket er blevet ham en
fetisch, hvorfor han begeistres og opofrer sig, for hvilket
han, som en egte bekjender af den rene benegtelse,
frygtløs strider og «seirer».
Omend Jaschka havde skrevet paa sit banner som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
