Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
oprindelig hOre lil samme Sprog- og Mennéskeæt, at de i
Cbristendommen og den classiske Oldtid bave fælleds
Grundlag for Dannelsen, at de leve og have levet i det
mangfol-digste Samkvem med hverandre, sikkrer dem ogsaa for
Fremtiden et -gjennemgaaende Fælledsskab i Talens Kategorier.
Navnlig ere vi ftanske ved Hjælp af de Fremmedord, vi
bave laant hos Europas Hovedfolk, bievne deelagtige i
Forestillinger, som nu ere staaendeGjenstande for vor Tale, saa
at vi altsaa skylde vort Modersmaal danske Udtryk paa dem;
og det er paa disse Forestillingers Vegne at her vedvarende
vil blive Tale* om Erstatning for vore Frémmedord. Mælet
er at vinde Ord, dér ere ligesaa gode for,os Danske, soni
vore laanle tydske, franske, græske Ord ere det for
Tyd*-skere, Franskniænd osv. Vi skulle see, at det mere
gjælder om at finde end opfinde dem.
Hvad der ligger nærmest er al indskrænke Antallet af
Konstord eller techniske Benævnelser ved i de fremmedes Sled
at bruge dansk« Ord af en noget videre Betydning
og som ikke ligefrem gjdre Fordring paa at være Kunstord.
Vi erklære for saa vidt det fremmede Ord for overflddigt,
dog ikke, som for, fordi der er et dansk Ord, som kan
gjengive det udtømmende, men fordi det findes tifornfident at
have et eget Ord til at udtrykke den Biforestilling, der ligger
i det; skulde den imidlertid savnes, vil den ved
Sprogbrugens Hjælp ligesaa let kunne klæbe sig til et dansk Ord,
som hidtil til et fremmed. Naar vi saaledes for Boulingrim
sige Grdnnirig, Grdnplet eller Græsplet, saa opgive vi
Antydningen af, at Græspletten bliver herskabelig behandlet,
klippet, vandet og mere brugt til at see paa end at ligge
paa; men en Antydning’heraf vil snart nok komme til at
ligge i et af <le danske Ord, o;n den behoves. Naar vi for
Vitit og Contracisit sige Besdg og Gjenbesdg, udtrykke vi
ikke Begrebet af- en fransk Visit, som man mindre aflægger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
