Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos os begge, — den, at vi altfaa nu vare forlovede.
Susanne var den førfte, fom udtalte den og fagde, idet
hun fatte fine trofaste, dybe, blaa ^jne forfikrende paa
mig, at jeg fra nu af bestandig maatte huske paa, at
hun holdt af mig, om de Andre var aldrig faa slemme.
Vi hørte dem raabe paa øs, og — hvad der før
paa Dagen aldrig vilde faldt øs ind at gjøres.
Su-fanne skyndte sig søran alene et Stykke, saa vi kom
hver for fig tilbage til Selskabet.
^eg havde alt Solen i øjnene langt ud paa For-
middageu den næfte Dag, da Anne kvæn, fom hnn
var vant til, fra jeg var Barn, ruskede mig vaagen og
fortalte, at min Fader tidlig om Morgenen var rejft
til Tromsø. Han havde været oppe paa kammeret
hos mig tidligt, før han rejfte, øg, da han kom ned
igjen, ytret om mig, at ,,han laa og fmilte i Søvne
og faa faa lykkelig ud, stakkels Gut^
Det var saare sjelden, at der sra min Fader kom
et sympathetisk Ord, og derfor ftaa de i min Erindring.
Min Fader var nok felv dengang alt andet end
glad. Den omtalte Dampskibsstrid laa ham tungt paa
Hjerte^ han vilde nu forsøge det sidste Middel, nemlig
at saa Sagen ordentlig ndredet igjennem Aviserne, og
det var derom han nu personlig vilde henvende sig til
en Procurator paa Tromsø.
Disse Husets Anliggender laa imidlertid udensor,
hvad jeg vidste.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
