Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread.
/ Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
FJORTENDE. KAPITEL:
Jeg lærer, at Kundskaber er godt, men et bravt
Hjerte endnu bedre.
Siden Fader Brun den første Gang, jeg omtalte Hr.
Remmert, havde ytret sin Mistillid over for ham, nævnte
han aldrig mere noget i den Retning. Remmert gav
derimod tidt Stikpiller til Bruns, og skønt jeg paa
bedste Maade søgte at afværge dem, fik jeg dog
efterhaanden den Opfattelse, at det var nogle meget tarvelige
Folk, jeg boede hos. Jeg indsaa ikke, Barn som jeg
var, at der laa uendelig mere virkelig Finfølelse og
Dannelse i Fader Bruns Tavshed end i den andens
haanlige Ytringer.
Lidt efter lidt begyndte jeg at se mine rare Venner
over Hovedet. Naar vi gik og arbejdede sammen i
Haven, kunde det hænde sig, at jeg vigtede mig lidt
med mine Kundskaber i Plantelære, men der kom jeg
til sidst galt af Sted. En Dag gentog Fader Brun flere
Gange Navnet »Diklytra«, det er en smuk
Blomsterplante, som ogsaa kaldes Hjerteblomst. Men der var
en lille Fejl i hans Maade at udtale det latinske Navn
paa, og jeg kunde ikke dy mig, men maatte frem med
min bedre Viden.
»Det hedder ikke Diklytra, men Dielytra,« sagde jeg.
»Saa? Nej, der tager du fejl,« mente Fader Brun.
»Vi sagde altid Diklytra hos Grevens.«
Fader Brun havde i sin Ungdom lært Havebruget
hos Gartneren paa et Greveslot, og det var
naturligvis hans Stolthed at fortælle om hin Tid, Hvad der
blev sagt hos Greven, var for ham ikke til at gendrive,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Thu May 28 22:18:01 2026
(www-data)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/frendelosd/0138.html