Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
151
i mit lille Pengeforraad, Da han endelig var mæt, og
vi igen stod paa Gaden, sagde han med Taarer i Øjnene:
»Det skal jeg aldrig glemme dig! Før var jeg saa
daarlig og saa fortvivlet, at jeg kun ønskede, jeg maatte
dø; men nu har jeg igen faaet Mod og Kræfter til at
prøve Lykken.«
»Hvad vil du tage dig for?« spurgte jeg.
»Jeg vil søge at tjene mit Brød ved at spille paa
min Violin,« svarede han, »jeg vil hellere dø af Sult
end skille mig ved den. Er jeg bedrøvet, spiller jeg et
Stykke, og saa kan jeg glemme baade Kulde og Sult.«
»Hør, Karlo,« sagde jeg, »se, her er Brio, og her
er min Harpe. Vitalis er død, og jeg drager Landet
rundt og spiller, mens Brio gør Kunster. Har du ikke
Lyst til at slaa dig sammen med os, saa er vi en hel
Trup?« ==
»Om jeg har Lyst?« svarede Karlo slædestraalende,
»hvis jeg maa følge med dig, skal du ikke fortryde
det. Jeg kan mange andre Ting foruden at spille
Violin. Jeg kan danse paa Line og slaa Kolbøtter, synge
og spille paa Fløjte og paa Valdhorn — aah, naar vi
er to, saa gaar det nok, Og hvis jeg gør noget galt,
maa du gerne slaa mig,« vedblev han, »kun ikke i
Hovedet, for det er saa ømt af Garafolis Prygl.«
Jeg var nær ved at græde, da jeg hørte ham tale
saadan,
»Nej, Karlo, du skal ikke blive slaaet,« sagde jeg,
»du skal være min Kammerat, min Broder! Vi to
Stakler er ene i Verden, vi maa holde af hinanden,«
Næste Dag kom vi til en Landsby, hvor vi besluttede
at give en Forestilling; thi vi hørte, at der var
Bryllup i Byen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
