Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
153
deres Skærv, Det kan nok være, vi var glade; men
endnu mere glade blev vi, da. Brudgommen kom hen
og gav os hver en Guldmønt.
»I trænger til nyt Tøj,« sagde han. »Her har I
Det var fo Tikronestykker, han havde givet os. Vi
stod aldeles maalløse og saa paa de skinnende
Guldstykker; saa mange Penge havde vi aldrig ejet, og saa
meget kunde vi ikke have tjent ved mange Forestillinger.
Vi fik knap nok sagt Tak, før Bruden kom og trak
os med ud i Køkkenet, og her fyldte man os med alle
mulige gode Sager. Om Natten fik vi Lov til at sove
i Laden, og næste Morgen drog vi af Sted med friske
Kræfter og en Kapital paa 25 Kroner i Lommen,
Vi var aldeles ellevilde af Glæde, og da vi kom til
den næste By, ofrede vi en Del af Pengene til at købe
Karlo noget ordentligt Tøj og faa mit eget lavet i
Stand paa samme Maade, som Vitalis gjorde ved mig,
den første Gang vi drog af Sted, Og en Trompet til
Karlo maatte vi have, den vilde gøre Virkning, naar vi
holdt vort Indtog i Byerne. Og fine blev vi! Det kan
nok være, vi var stolte, da vi i pæne Trøjer,
Knæbenklæder, røde Strømper og med brogede Baand paa
Hattene drog ud af Byen, Karlo fuld af Henrykkelse
truttende i sin Trompet.
»Gid dog Mor kunde se mig,« gentog jeg den ene
Gang efter den anden.
»Hvorfor vil du ikke gæste hende?« spurgte Karlo,
hvem jeg selvfølgelig havde fortalt min Historie. »Nu
da vi er to, skal du ikke være ræd. Haller kender ikke
mig, og jeg kan gaa i Forvejen og se, om han er
hjemme,«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
