Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
159
ben, for at vi kunde tage imod ham, saa snart han
kom op.
Varsesgruberne dannes af tre Skakter, som er
opkaldt efter tre Helgener, Sankt Julien, Sankt Thomas
og Sankt Peter. Al Op- og Nedstigning foregaar
gennem et Galeri, som udmunder ved Siden af det saakaldte
Lamperum. Vi stillede os foran Indgangen, og nogle
Minutter før seks opdagede vi gennem Grubens dybe
Mørke nogle smaa, lysende Punkter, som snart blev
større og større, Det var Arbejderne, som steg op
med deres Sikkerhedslamper i Haanden.
De nærmede sig med en tung, møjsommelig Gang,
som om de havde ondt i Knæerne, noget, jeg senere
kunde forklare mig, da jeg selv havde gaaet ned i
Dybden. Deres Aasyn er sorte som Skorstensfejere,
deres Klæder og Huer sværtede af Kulstøv og plettede
af Vand fra Grubens Vægge. Idet de kom forbi
Lamperummet, hængte de hver sin Lampe op paa et Søm.
Skønt jeg passede nøje paa, kunde jeg dog ikke
opdage Aleksis, førend Brio for op ad ham; thi han
lignede slet ikke den pæne Kammerat, som plejede at
løbe om i Gangene med Skjorteærmerne strøget op over
Albuerne; nu var han sort som alle de andre, Men
Brio havde ikke glemt sin gamle Legefælle — og snart
laa Aleksis og jeg i hinandens Arme.
»Det er Remi,« sagde Aleksis og vendte sig om til
en Mand, som gik lige bag efter ham, »og det er Onkel
Kasper,« vedblev han, henvendt til os.
»Vi har ventet dig i lang Tid,« sagde Aleksis’ Onkel
og klappede mig paa Skulderen.
»Vejen er lang fra Paris til Varses,« svarede jeg,
glad over hans Venlighed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
