Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
162
vi takkede for den gode Hensigt, men sagde, at vi
kunde ikke undvære Solen.
»Ja, ja da, hver sin Lyst,« mente Onkel Kasper.
Men jeg skulde alt for snart lære Grubelivet at
kende, dog ikke det daglige Arbejde, men Grubens
Farer — føle al den Rædsel, som en Grubeulykke
kan medføre.
SYTTENDE KAPITEL.
»Der er Vand i Gruben !«
Dagen før vi skulde rejse, kom Aleksis bleg og
grædende hjem med sin højre Haand indbunden i et
Klæde; en Kulblok var falden ned og havde næsten
ødelagt en af Fingrene. Minerne ejedes af et
Aktieselskab, og der var en fast Læge, som Onkel Kasper straks
løb af Sted for at opsøge, Det varede ikke længe,
før han kom tilbage med ham; Fingeren blev nu
undersøgt, og lykkeligvis var ikke noget af Benene knust;
men Aleksis fik Paalæg om at holde sig fuldstændig
rolig i nogen Tid.
Det var en kedelig Historie. Da Onkel Kasper, som
først havde været meget ængstelig, hørte, at der ingen
Fare var, blev han ærgerlig og skændte paa Aleksis
for hans Uforsigtighed, Hvorfra skulde han nu faa en
Dreng til at trille Vognen? Hver havde jo sit År-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
