Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
173
Der gik en lille Tid; vi sad alle som i en Døs. Saa
udbrød Johan med eet:
»Kan nogen af jer skrive? «
Arbejderne, saavel som Onkel, rystede paa
Hovedet.
»Det kan jeg.«
»Remi? Kan du skrive?« spurgte Onkel forbavset.
»Ja, jeg kan. Hvad vil Johan, jeg skal skrive?«
»Der var et Stykke Papir om Edvards Pølse, og
havde vi en Blyant, vilde jeg faa mit Testamente
skrevet.«
Jeg fandt en Stump Blyant i Lommen, og nu bad
de andre ogsaa, om jeg vilde skrive for dem,
Først kom Johans Ord:
»Jeg beder til Gud, at han vil være min Hustrus
Støtte og mine stakkels Børns Fader. De skal alle gaa
til Toulon; der lever min Broder. Han vil tage sig af
dem.«
Saa kom Viktor:
»Min sidste Hilsen til Anniella. Hun skal gifte sig
med Mikael, Han har før friet til hende og er en brav
Mand.«
Karls »Testament« lød:
»Min Moder skal have mine Sengklæder, og jeg
beder hende give mit Ur til Bagerens Kristine.«
Onkels Ord var kun:
»Hilsen til min Hustru. Hun og Aleksis skal blive
sammen,«
»Og du selv, Remi7« spurgte Onkel til sidst.
»Remi giver sin Harpe til Karlo og sit Ur til Lise.
Han beder Karlo passe godt paa Brio og hilse Mor
Haller tusinde Gange.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
