Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
191
Vi blev ført hen til en Bondegaard, hvor
Herredsfogeden og hans Fuldmægtig netop var i Begreb med
at køre bort, men da Øvrighedspersonen hørte, hvad
det drejede sig om, stod han af Vognen og gik ind i
Stuen igen for at holde Forhør over os.
Han saa slet ikke bøs ud, men var en gammel Herre
med et mildt, tillidvækkende Ansigt, saa Synet af ham
gav os atter Mod,
»Her er de smaa Tyveknægte,« forklarede
Politibetienten.
»I har stjaalet en Ko?« sagde Herredsføgeden og
saa stift paa os. ;
»Nej, nej, Hr. Herredsfoged,« indvendte jeg, »vi
har købt den for at give den til min Føstermoder.«
»Hvad hedder den Kone?«
»Marie Haller.«
»Er det hende, som bor i Viadol og er gift med en
Murer, soni for nogle Aar siden faldt ned af et
Stillads i Paris?«
»Netop — det var min Plejefader, Martin Haller.«
»Men hvorfra fik du Penge til at købe en Ko for
-— det lyder noget mistænkeligt,«
»Jeg har faaet 200 Kroner forærende i Varses, fordi
jeg hjalp nogle Folk i en Grube,« sagde jeg, som altid
følte mig forlegen, naar jeg selv skulde omtale min
»Heltedaad« i Gruben.,
»I Varses — er du ham, der svømmede gennem
Gangene — har du Papirer, som kan stadfæste dit
Udsagn?«
»Nej, ikke her, men vore Sager ligger paa
Landevejen. Vi løb jo efter Rødblis — og der ligger vore
Bøger og Harpen og Violinen — aah, hvis det nu
altsammen bliver stjaalet!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
